NANO X

Hjælp en gal videnskabsmand, som har rodet sig ud i nogle vanvittige
eksperimenter. Det hele er ude af kontrol, og hans forsøg er løbet
fuldstændig bersærk.

Gameplay:
Kugler med elektrisk spænding suser ind mod kernen fra alle sider, og du
skal undgå, at kernen vokser sig så stor, at den når ud til kanten af rammen.
Det kan du gøre ved at få den flyvende kugle til at ramme en fastsiddende
kugle i samme farve. Rammer du to eller flere i samme farve, som sidder
forbundet horisontalt, vertikalt eller diagonalt, så vil de forsvinde. Rammer
du ikke noget, vil kuglens elektriske ladning dø ud, og den vil slutte sig til
de øvrige kugler. Opstår der huller undervejs, vil kuglerne forsøge at finde
en plads tættere på kernen. Selvom der kan opstå større samlinger af ens
kugler, så forsvinder de ikke, før de bliver ramt af en kugle med spænding.

Tempoet er højt og opgaven umulig. Det er kun et spørgsmål om tid før
det går galt, men hvor langt kan du følge med ?

Farten på kuglerne daler, jo flere kugler, der er på banen. Derved kan man
bedre overskue tingene, uden at tempoet bliver for lavt på noget tidspunkt.

Bonus:

Du får bonus, når du rammer mindst tre kugler af samme farve, og bonusen bliver
større jo flere kugler, du rammer samtidig.

Styring af spillet:

Standardindstillingen er sat til tastatur, men det er
muligt inde i spillet at skifte over til musen, hvilket giver
en hurtigere og mere flydende bevægelse, men det kræver til-
gengæld en vis øvelse at mestre.

Med tasterne:

[ Venstre piletast ]
= rotation imod uret.
[ Højre piletast ] = rotation med uret.

[ K ]
= Keyboard/tastatur.
[ M ] = Mouse/mus.

Med musen:

Den røde pil i spillet peger i retning af din mus. På den måde
kan du styre rotationen af kuglerne i spillet.


Tak til:

Jakob Thygesen, som gad at sidde model på et badeværelse iført
malerdragt med to tennisbolde i hænderne. Brugt som materiale
til introbilledet.

David Filskov. Jeg vil jo helst lave alting selv, men nogle gange
er det bare ikke nok. Tak for de fede electrospeaks.

Mvh.
René Bidstrup

Nano X - Copyright (C) 2002 by Subware.dk.
August 2002.